FirstClass

FirstClass er et klient/server baseret "groupware" system, der tilbyder e-mail, konferencer, kalendersystem, Web, Instant Messaging (Chat-funktion), opgavestyring og meget mere. Alt sammen med software på dansk.
 
Det hele styres fra en central server, der kan håndtere fra 2 til 200.000 brugere. Alle data som e-mail, kalender osv. ligger på serveren. Derfor kan man altid finde sine egne data via FirstClass klienten, uanset om man arbejder på Windows, MacOS, Linux eller Palm. Arbejder man ved en computer, der ikke har installeret FirstClass-klienten, kan man i stedet logge sig på FirstClass-serveren via en almindelig webbrowser. FirstClass tilbyder også "mobile-interface", hvilket betyder at man kan koble sig på FirstClass serveren via en internet opkobling fra en mobiltelefon eller PDA.
 
E-mail
FirstClass E-mail indeholder alle de funktioner man kan forvente af en stabil og sikker mailserver.
 
Kalender
Kalenderfunktionen i FirstClass er unik. Den giver dig et visuelt overblik over aftaler på dags-, uges- eller månedsbasis. Du kan booke personer og "ressourcer" som mødelokale, projektor, bil osv. til et møde eller en aktivitet. Hvis der skal være mange deltagere til et møde, finder FirstClass selv det første ledige tidspunkt, hvor alle personer har ledig tid i deres kalendere.
 
Team-kalender
Med et enkelt klik kan man få overblik over andre brugeres kalendere. Den enkelte bruger vælger selv hvilke kalendere, man vil have i sin Team-kalender. I FirstClass kalenderen kan man også indlægge private aftaler. Hvis en aftale er kodet med "privat", er det ikke muligt for andre brugere at se en beskrivelse af aftalen. Det er også muligt at lave en feriekalender, hvor alle ferier og fridage er noteret.
 
Opgavestyring
Med FirstClass er det muligt at styre sine egne opgaver samt at definere opgaver til andre brugere.
Opgaven beskrives og der sættes et starttidspunkt og et sluttidspunkt på, hvorefter opgaven optræder i kalenderen. Desuden kan man vedlægge relevante filer som f.eks. budgetter, billeder eller tekstfiler, så det er nemt for andre at komme hurtigt i gang med en given opgave.
 
Instant Messaging (Chat-funktion)
Instant Messaging eller IM er et "IT-ord" der, basalt set, betyder at man kan "chatte" med hinanden, enten i form af tekst eller med tale over netværket. I FirstClass kan man altid se, hvem der er on-line på systemet og hvis man har brug for en hurtig kommentar, kan man forespørge, om en anden bruger kan "chatte" lige nu og her. Chat funktionen er real-tids kommunikation, der kan være yderst brugbar, hvis man har en kunde eller klient i røret, og har brug for hurtig information fra en kollega.
 
Web
Med en FirstClass konto kan hver bruger, uden at kende HTML, konstruere sin egen webside med personligt indhold. Dette kan f.eks. være nyttigt, hvis man skal lave et projekt- eller en produktpræsentation, der skal ses af mange.
 
Konferencer - Vidensdeling
Vidensdeling i FirstClass sker gennem konferencer. En konference er en "mail-box", hvor alle informationer om et givet emne, et projekt, salgsmødereferater osv. samles, og hvor kun personer, der har adgang til konferencen, kan se inholdet.

FirstClass logo