Danske BizTeam A/S kåret som Nordens bedste SAP Business One SME Partner Minimer  

Danske BizTeam A/S kåret som
Nordens bedste SAP Business One SME Partner
Klapsalverne lød taktfast da Hørning-virksomheden BizTeam A/S i tirsdags modtog hele to SAP-priser for både bedste danske SAP Business One SME Partner 2007 og bedste nordiske partner i samme kategori. SAP Business One Partner Awards er en ny pris, som SAP i år har indstiftet på nordisk plan for at hædre de bedste partnere på markedet for rådgivning til små og mellemstore virksomheder. Nu har BizTeam A/S fået bevis på, at de tilhører den absolutte elite inden for SAP Business One løsninger til de små og mellemstore kunder i Norden.

København, den 5. maj 2008 - SAPs hovedsæde i København lagde rammer til den nystiftede pris, der skal ses som SAP Nordics’ hæderstegn til de partnere i regionen, der har haft størst fremgang målt på blandt andet omsætning, salg, nye kunder – samt mængden af referencekunder og partnerens engagement i løbet af 2007.


Flemming Rasmussen fra BizTeam A/S modtager prisen Bedste nordiske SAP Business One SME Partner 2007

I Norden er vi kendt for at have et virksomhedsmiljø, der er præget af få rigtigt store internationale virksomheder og så en frodig underskov af små og mellemstore virksomheder. I SAP assisterer vi begge segmenter med vores løsninger, og SME-området er vigtigt for os, netop fordi de fleste nordiske virksomheder falder i denne kategori. Derfor er en partner som BizTeam A/S meget værdigfuld for SAP – BizTeam A/S er med deres professionelle rådgivning, kritiske analysesans og gode forretningsforståelse en væsentlig grund til, at SAP voksede fra alle konkurrenterne i hele det nordiske og baltiske område i 2007 – og det vil vi gerne hædre dem for,” siger Country Manager SME, Jens Bager fra SAP Danmark.

BizTeam A/S er kommet langt siden firmaet tilbage i 2003 blev etableret som en fusion mellem fire virksomheder, der alle havde fokus på ERP. Som i opstarten er SAP Business One nøgleproduktet for BizTeam A/S. SAP Business One er et økonomisk, brugervenligt program til virksomhedsstyring og er designet specielt til små og mellemstore virksomheder. I dag, små fem år efter, er BizTeam A/S SAP Gold Partner og har 9 ansatte. I kampen om at være Nordens bedste SAP Business One Partner 2007 slog danske BizTeam A/S 24 andre nordiske SAP-partnere.


SAP Business One SME Partner 2007 vinderne.

”Jeg er utroligt glad og stolt for de to SAP priser – at blive kåret til både Danmarks og Nordens bedste SAP Business One Partner 2007 er et stort skulderklap til hele holdet hos BizTeam A/S,” siger Flemming Rasmussen, adm. direktør i BizTeam A/S og fortsætter: ”At blive SAP Business One partner er den bedste beslutning jeg har taget i min lange karriere.”
Fælles for de partnere i de fire nordiske lande, som SAP har valgt at honorere i år, er at de alle har fokus på midtermarkedet, dvs. at partnerne har fokus på den vigtige gruppe af små og mellemstore virksomheder i Norden, der ønsker en stærk softwareløsning for herigennem at få bedre styr på deres virksomhed.
”En af BizTeam A/S’ store forcer er, at de er meget professionelle – når vi kommer med nye kunde leads, kan vi være sikre på, at de går 100 % dedikeret til opgaven. BizTeam A/S har en af de højeste closure rates, og de har tiltrukket flere nye kunder til SAP i 2007,” siger Jens Bager.
Ved SAP Business One Partner Awards 2007-ceremonien, som blev afholdt på SAPs danske hovedsæde på Østerbro i København i tirsdags, blev følgende partnere kåret:
• Bedste danske partner: BizTeam A/S
• Bedste svenske partner: LittleFish AB
• Bedste norske partner: SMB Business Partner AS
• Bedste finske partner: Profiz Business Solution Oyj
• Bedste nordiske partner: BizTeam A/S
Foruden de fem officielle partner awards blev der også overrakt en SAP Business One SME Partner Special Award til Kurt Sørensen fra System Innovation Consult for flere års godt arbejde med SAP Business One.
Flere oplysninger
Jens Bager, Country Manager, SME, SAP Denmark A/S,
Telefon: 29 23 32 30, e-mail: jens.bager@sap.com
Flemming Rasmussen, adm. direktør, BizTeam A/S
Telefon: 70 22 09 88, e-mail: fr@bizteam.dk

Om BizTeam A/S
BizTeam A/S er Full Service Provider af it-løsninger. BizTeam A/S leverer konsulentydelser, service og support inden for markedets bedste økonomi- og salgsstøtte systemer. BizTeam A/S’ kompetence er bred – baseret på løsninger, viden og erfaringer fra de seneste 12 år. BizTeam A/S har fokus på virksomhedens økonomisystem. Udgangspunkt er, at alle processer i en virksomhed kan forbedres ved hjælp af økonomi- og salgsstøtte systemer. Hver gang, der er behov for at søge og udveksle informationer eller for at kommunikere eller gennemføre transaktioner, er der mulighed for at effektivisere processerne. BizTeam A/S’ væsentligste opgave er at identificere mulighederne og komme med den løsning, der giver kundens virksomhed den største gevinst.
Fakta om SAP
SAP er verdens førende udbyder af forretningssoftware*. Flere end 41.200 kunder i over 120 lande benytter i dag SAP® applikationer – fra målrettede løsninger til små og mellemstore virksomheder til komplette software-suiter for globale koncerner. Med SAP NetWeaver® til at drive innovation og forandring hjælper SAPs forretningsløsninger alle størrelser virksomheder verden over med at forbedre deres kunderelationer og partnersamarbejde samt med at skabe mere effektivitet på tværs af leveringskæder og forretningsmæssige aktiviteter. SAPs løsninger støtter unikke forretningsprocesser i over 25 forskellige industrier, herunder high tech, sundhedssektoren, detailhandel, det offentlige og finanssektoren. SAP, der har datterselskaber i flere end 50 lande verden over, er noteret på adskillige børser, heriblandt Frankfurt og New York, under symbolet "SAP". SAP Danmark A/S har i dag ca. 175 medarbejdere, der bringer SAPs løsninger ud til den private og offentlige sektor – i tæt samarbejde med førende konsulenthuse og hardwareleverandører. Få yderligere informationer på www.sap.com/denmark.
(*) SAP definerer softwarebaserede forretningsløsninger som bestående af Enterprise Resource Planning (ERP) og relaterede softwareløsninger såsom Supply Chain Management (SCM), Customer Relationship Management (CRM), Product Lifecycle Management (PLM) og Supplier Relationship Management (SRM).
SAP pressekontakt:
Søren Hedegaard, Burson-Marsteller, telefon 33 32 78 78 / mobil 20 16 73 05, e-mail soeren.hedegaard@bm.com

 Udskriv  
BizTeam A/S - Skanderborgvej 13 C - 8362 Hørning - tlf +45 7022 0988 - fax +45 7022 0989     Log ind    Vilkår for anvendelse    Om beskyttelse af private oplysninger